Nik og Jay er tilbage!

Det er snart 10 år siden, Nik og Jay ændrede dansk musikhistorie og fik dansegulvene til at syde med hits som ”Hot” og Boing”.

De er Danmarks første og største moderne popstjerner. Adskillige guld- og platinplader for samlet over en halv millions solgte albums og yderligere 50 millioner streams viser med alt tydelighed, at Nik og Jay befinder sig i toppen af den musikalske superliga.

Efter deres seneste succesfulde album ’United’ med dertilhørende tour i 2014 valgte Nik og Jay at trække sig tilbage til studiet med ønsket om at producere magisk musik og komme ud som en endnu stærkere duo.

Efter to års venten er den multi-platinsælgende popduo endelig tilbage, og de har netop udgivet to nye singler. Singlen ”Magisk” har en bund af tropisk house, der nok skal blive et sandt hit ved sommerens fester. Den anden single ”Frels Mig” er et raptrack med tunge beats men med et positivt og opløftende budskab om, at vi skal holde fast i det ægte.

Nik og Jay fortæller selv om singlerne:
»Magisk indeholder alt det vi godt kan lide ved at lave musik. Det er gåsehud, bund, melodi, følelser, rap, sang og man kan danse til det! Frels Mig er vovet, kækt og BANG! Så rammer man.«

Med de to nye singler beviser Nik & Jay, at de langt fra har glemt, hvordan man skruer et ordentligt hit sammen.

Nik & Jay er samtidig klar til at tage på tour, og de kommer hele landet rundt. De kan blandt andet opleves til Nibe Festival, Rock i Ringkøbing, Vig festival, ved Grøn Koncert rundt omkring i landet, til Langelandsfestivalen, Bork Havn musikfestival, til Smukfest i Skanderborg, Kalundborg Rocker og mange andre steder.

I 2008 sang duoen ”Hvem kan, Nik og Jay kan. Vi tager Danmark med storm igen” og det er lige præcis, hvad de kan og gør hen over sommeren.

Lyt til de nye singler her

Læs mere om Nik & Jay her

Book Nik og Jay her på djbooking ved at sende en forespørgsel her fra siden eller ring på telefon 70 21 70 25.

Send forespørgsel

Forespørg på kunstner:*

Dit navn/firma:*

E-mail:*

Telefon:*

Info om arrangement:*

NB: Din forespørgsel forpligter ikke før nærmere aftale.