Kaka

Kaka

Biografi

Kaka er den dobbelt guldcertificerede rapper med den skarpeste dancehall-tunge.

Kaka debuterede i 2011 med singlen ”Mere Energi” men kom for alvor på alles læber, da han sammen med Wafande lagde Danmark ned med det platinsælgende sommerhit ”Gi Mig Et Smil”.
Han cementerede succesen yderligere ved at blive Ugens Uundgåelige på P3 med det guldcertificerede hit ”Bang Bang (Reggaejam)”, singlen ”En sidste sang”, der opnåede en 3. plads på den danske Airplay hitliste og streamede sig til en guldplade og hans anden EP strøg også direkte ind som nr. 1 på iTunes og modtog derudover fantastiske anmeldelser.

De flotte anmeldelser og topplaceringerne taler deres tydelige sprog. Det er med andre ord ikke tilfældigt, at Kaka er blevet udråbt til at have ”den skarpeste dancehall-tunge” af Politiken, og at Gaffa i deres anmeldelse af ham konkluderer, at han for alvor har slået sit navn fast og vist, at han er kommet for at blive.

Kaka, med det borgerlige navn Rajabu Willer, er vokset op i Allerød uden for København, som søn af en dansk far og en mor fra Tanzania. Kunstnernavnet ”Kaka” er taget fra hans mors modersmål swahili, hvor det betyder ”Broder”.
Man kan læse meget ud fra valget om at tage netop dét navn, og det afspejler Kakas overordnede ambition om gennem musikken at gå forrest med positivitet, eftertænksomhed og ungdommelighed og måske endda give nogle velmenende råd med på vejen i ny og næ.

Kaka bruger musikken som et redskab til både at ytre sig om dybere ting i livet men også til at skabe god stemning. Når han optræder, er der både energisk dancehall-appeal og eftertænksomme budskaber.
Kaka rapper eminent og imponerende, og der er dømt vilde rim og speedrap. Han mestrer dog også en flot og velfungerende skønsang, og det musikalske overskud er tydeligt hos ham.

Dancehall-bølgen har for længst ramt det danske land og sammen med Wafande og Shaka Loveles, har Kaka startet en ny æra inden for reggae/dancehall.

Kaka er manden, der kan skabe den helt rigtige dancehall-stemning til din fest, for han medbringer et fængende tekstunivers og solide dancehallrytmer med masser af flow og energi.

Book Kaka ved djbooking.dk – send en forespørgsel på nedenstående link eller ring direkte på tlf. 7021 7025.

Send forespørgsel

Forespørg på kunstner:

Dit navn/firma:*

E-mail:*

Telefon:*

Info om arrangement:*

NB: Din forespørgsel forpligter ikke før nærmere aftale.