Hej Matematik

Hej Matematik

Biografi

Popduoen Hej Matematik har gang på gang fået danskerne til at skråle med på deres genfortolkning af Shu-bi-dua-hittet ”Walkmand” og ørehængeren ”Centerpubben”, og de har for alvor sikret party i provisen.

Det er det musikalske makkerpar Søren og Nicolaj Rasted, der står bag hitmaskinen Hej Matematik, der så dagens lys tilbage i 2007. Alle danskere var dengang på fornavn med Søren, Lene, Rene og Claus efter Aquas massive danske og internationale succes, men Nicolaj Rasted var stadig et ubeskrevet blad. Da Søren og Nicolaj stod frem med Hej Matematik var der stor usikkerhed omkring projektet, og hvorvidt det skulle ses som en engangsforestilling, men det blev hurtigt tydeligt, at de to mænd er alt andet end one hit wonders, og de har siden leveret en række velskrevne og solide pophits.

Gennembrudshittet kom, da Hej Matematik genudgav deres debutalbum i juli 2008 med singlen ”Walkmand”, der straks blev et kæmpehit, og lå på den danske singlehit-liste fra juni samme år og helt indtil februar 2009. Nummeret solgte dobbelt platin og var blot den første af flere fuldtræffere fra gruppen. Nogle af de største hits tæller ”Gymnastik”, ”Centerpubben” og ”Du & Jeg”. Det er dog heller ikke muligt at komme uden om ørehængeren ”Party i provinsen”, der tog provinslivet under kærlighed behandling og fik danskere overalt i landet til at skråle med.

Gruppen er ikke bleg for at lege med deres musikalske udtryk, hvilket da også blev tydeligt i netop hittet ”Party i provinsen”, hvor en stor del af sangen udgøres af et kompressorhorn, der med en gammelkendt serie af båthorn forløser og supplerer det fængende popomkvæd.

Gruppen er heller ikke bange for at forny sig og lege med forventningerne til dem, og deres nye album har derfor været lidt hårdere og mere elektronisk end de tidligere. Det er alt sammen med til at gøre Hej Matematik til en fantastisk oplevelse, der er alt andet end kedelig.

Det er en af bandets store kvaliteter, at de konstant leger med ord og melodi, og det er en gruppe, der virkelig formår at skabe de store pophits, du ikke kan andet end synge med på. Med Hej Matematik er festen i højsædet, og der er få som dem, der virkelig kan skabe party både inden- og udenfor provinsen.

 

Book Hej Matematik direkte ved djbooking.dk på tlf. 7021 7025 eller ved at sende en forespørgsel her på profilen.

Send forespørgsel

Forespørg på kunstner:

Dit navn/firma:*

E-mail:*

Telefon:*

Info om arrangement:*

NB: Din forespørgsel forpligter ikke før nærmere aftale.