Svenstrup og Vendelboe

Svenstrup og Vendelboe

Biografi

Svenstrup og Vendelboe er et af landets mest populære og succesfulde DJ & producer-teams.

DJ-duoen Svenstrup og Vendelboe blev dannet i 2008 af Kasper Svenstrup og Thomas Vendelboe. De har en enorm erfaring bag pulten på klubber over hele landet, hvor de primært spiller house, dance og pop.

De brød igennem med deres remix af Medinas ”Kun for mig” i 2008, og i 2010 udgav de hittet ”I Nat” i samarbejde med sangerinden Karen. Med singlen fik de for alvor gjort deres indtog på den danske musikscene, og singlen endte med at sælge 15.000 downloads og få en guldcertificering.

Duoen har siden da været en sand hitmaskine, og i 2011 udkom deres anden single ”Dybt vand” med sangerinden Nadia Malm på vokal. Igen blev singlen en kæmpe succes med en førsteplads på download- og streaming-hitlisterne og med priser i kategorierne The Voice Clubbing-Prisen, DK-Prisen, Dancechart.dk-Prisen, og Årets Danske DeeJay-Favorit ved Danish DeeJay Awards. Samarbejdet med Nadia Malm fortsatte med succes, og i 2012 udgav de sammen deres anden single med titlen ”Glemmer dig aldrig”. Singlen blev endnu engang uhyre populære og ”Glemmer dig aldrig” blev den mest solgte sang fra en dansk artist i 2012. Samme år samarbejdede Svenstrup og Vendelboe med Christopher på deres fjerde single ”Where Do We Go from Here”, der blev et top fem-hit på download- og streaming-hitlisterne.

Når Svenstrup og Vendelboe udgiver en single, er der hitgaranti. De er derfor også utrolig efterspurgte blandt andre kunstnere, og har gennem de seneste år haft en afgørende rolle med remixes for Medina, Thomas Helmig, Mohamed Ali, Outlandish, Jokeren og Brinck.

Svenstrup og Vendelboe er ekstremt populære. De har næsten 60.000 fans på Facebook, og de er blevet et must på både radiostationer og dansegulve over hele landet. De mange hits, guld- og platinplader, priser og topplaceringer taler deres tydelige sprog, og Svenstrup og Vendelboe kan som få indtage salg og hitliste-placeringer med deres remixes.

Svenstrup og Vendelboe er noget af det ypperste på den danske DJ-scene. Med deres store bagkatalog af hits er der garanti for en fest uden lige, og de skal ses og opleves.

 

Book Svenstrup og Vendelboe direkte ved djbooking.dk på tlf. 7021 7025 eller ved at sende en forespørgsel her på profilen.

Send forespørgsel

Forespørg på kunstner:

Dit navn/firma:*

E-mail:*

Telefon:*

Info om arrangement:*

NB: Din forespørgsel forpligter ikke før nærmere aftale.