Alexander Brown

Alexander Brown

Biografi

Hvem har ikke stået med hænderne i vejret til ”Skub til taget” og skrålet med på ”Det stikker helt af”. Det er nok de færreste, der kan sige sig fri for det, og det er bare et par af de store hits, som Alexander Brown har stået bag.

Alexander Brown har længe været en del af den danske musikbranche, og han har arbejdet sammen med store danske navne som Morten Hampenberg, Yepha, Stine Bramsen og Camille Jones. Det er dog ikke kun herhjemme, at Alexander Brown har slået sit navn fast. Han har nemlig fået slået hul igennem til det store udland, hvor han som en af de få kan prale af at have samarbejdet med kæmpe stjerner som Pitbull, Busta Rhymes og Lil Wayne.

Musikalsk spænder Alexander Brown bredt fra Tech house til uplifting ibiza klassikere. Man kan dog altid være sikker på, at det kendte forenes med det nye uprøvede, og det bliver aldrig kedeligt. Det vigtigste for Alexander Brown, når det kommer til musikken, er, at det besidder kvalitet og kant.

Kvalitet er da også kendetegnende for Alexander Brown. Der er ingen tvivl om hans store talent og hans fire nomineringer til prisen ’Danmarks bedste DJ’ taler deres tydelige sprog.

Kenneth Nicolaisen er hans borgerlige navn, mens kunstnernavnet Alexander Brown er en sammensætning af kongen og erobreren ’Alexander den store’ og opfinderen fra ’Tilbage til Fremtiden’, Emmett Brown.

Musik har altid været en del af Alexander Browns liv. Han begyndte allerede som 15-årig at vende vinyler til gadefester og fik hurtigt sikret sig job på områdets diskoteker. Det store gennembrud kom i efteråret i 2009 med kæmpehittet ”Skub til taget” og den efterfølende succes med ”Det sikker helt af” som han lavede i samarbejde med Morten Hampenberg og Yepha. Det var ikke kun Danmark, der var vilde med numrene. Pitbull har lavet en version af netop ”Skub til Taget”, kaldet ”Raise the Roof”, der efterfølgende blev et internationalt hit.

Alexander Brown er en dansk DJ i international klasse. Han er det perfekte valg til din fest. Han er ganske enkelt formidabel bag DJ-pulten. Han har et fantastisk blik for, hvad der fungerer på dansegulvet, formår altid at spille op til sit publikum, og han har altid fokus på festen.

 

Book Alexander Brown direkte ved djbooking.dk på tlf. 7021 7025 eller ved at sende en forespørgsel her på profilen.

Send forespørgsel

Forespørg på kunstner:

Dit navn/firma:*

E-mail:*

Telefon:*

Info om arrangement:*

NB: Din forespørgsel forpligter ikke før nærmere aftale.